Vælg en side

Jeg har flere gange her på min hjemmeside nævnt det parasympatiske nervesystem. Derfor vil jeg lige forklare, hvorfor det er så vigtigt i både krops- og psykoterapien.

Det autonome nervesystem


Det parasympatiske nervesystem er en del af det autonome nervesystem. Det er altafgørende for vores tilpasningsevne og overlevelse, at kroppen kan mærke og reagere på udefra kommende farer eller indre ubalancer.

Det autonome nervesystem er en stor del af det system, der sørger for kroppens sikkerhed og balance.

Som navnet antyder, er det et system, som vi ikke har kontrol over. Derfor kan vi dog godt påvirke det på forskellige måder – det kommer vi til senere.

Det autonome nervesystem sørger bl.a. for at vi trækker vejret, uden at vi behøver at tænke over det, at vi synker, når vi spiser og drikker, at vi falder i søvn, når vi er trætte, og vågner, når vi er udhvilede.

Det sørger også for at vi holder en tilpas temperatur, så kroppen virker optimalt, at vi fordøjer maden og optager de vigtige stoffer og udskiller det, vi ikke skal bruge.

Det autonome nervesystem består, som tidligere nævnt, af to delsystemer, med hver sin overordnede funktion. Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Hvis det er en stresset eller farlig situation, vil det sympatiske nervesystem blive aktiveret yderligere.

Det gør kroppen mere årvågen og klar til at flygte eller kæmpe. Det kaldes også populært for ”Fight, flight or freeze” tilstanden.

Hvis man slentrer en tur ved stranden og nyder solen og vandet, vil det parasympatiske nervesystem blive aktiveret.

Det giver kroppen mulighed for at hvile, fordøje og ”lade op” og evt. sikre artens overlevelse. Det bliver også kaldt ”Rest and digest” systemet.

Både det sympatiske og det parasympatiske nervesystem udsender løbende impulser til de forskellige organer, kirtler og blodkar.

Det er altså balancen mellem de to systemer, der bestemmer effekten.

Det sympatiske nervesystem


Aktivering af det sympatiske system, giver f.eks. øget hjertefrekvens og adrenalinudskillelse. Formålet med det er, at gøre kroppen klar til flugt eller kamp.

Hvis aktiveringen står på i længere tid, kan det dog resultere i bl.a. hjerte- og kar-sygdomme.

Aktivering af det sympatiske system, kan også give mindre udskillelse af spyt og afslapning af mave-tarm-systemets vægge og urin-blære.

Det betyder, at fordøjelsen bliver nedsat eller går i stå. Det er fint på kort sigt, da kroppen skal koncentrere sig om at sende blod ud til ben og arme, så du kan komme væk eller forsvare dig.

Ved aktivering i længere tid, giver det dog en dårligere udrensning og dårligere optagelse af vigtige stoffer. Dette kan give forskellige symptomer.

Det parasympatiske nervesystem


Aktivering af det parasympatiske nervesystem bevirker, at hjertefrekvensen falder og adrenalin produktionen nedsættes eller stopper.

Det bevirker også, at fordøjelsen sættes igang og at der optages de livsvigtige stoffer, som vi har brug for, for at overleve på lang sigt.

Lidt forenklet sagt, sørger det for, at der falder ro over kroppen igen og dermed får den mulighed for at fungere optimalt og restituere.

Hvad er bedst?


Nu er det ikke sådan, at det parasympatiske nervesystem er bedre end det sympatiske – de er begge livsvigtige.

Men det sympatiske nervesystem er kun beregnet til at være aktiveret, når der virkelig er fare på færde her og nu – altså, hvis vi bliver jaget af en tiger, og vi må løbe alt hvad vi kan, for at komme i sikkerhed.

Nogle mener at det optimale er ca. en faktor 10 / 90. Altså at det parasympatiske system burde være aktiveret i 90 % af tiden.

Den moderne “tiger”


Som moderne mennesker er det ikke meningen, at vi skal have aktiveret det parasympatiske system så meget, som mange af os har. Vi bliver jo ikke jaget af farlige dyr hele tiden.

Men noget tyder på, at f.eks. en uforstående chef eller en arbejdsplads med dårlige forhold, kan virke lige så ”farlig” for vores nervesystem, som en tiger.

Eller summen af alt det, vi skal leve op til, kan af kroppen opfattes som ”farlig”, hvis det er svært eller umuligt at leve op til.

Det betyder, at den sympatiske del af vores nervesystem bliver aktiveret meget oftere eller i meget længere tid. Og det er som tidligere beskrevet skadeligt for kroppen.

Der er rigtig mange forhold, der gør sig gældende, når vores krop opfatter en situation som ”farlig” og aktiverer det sympatiske nervesystem.

Det kan være det miljø vi er opvokset i – hvilke følelser må vi godt have / må vi ikke have. Det kan være tidligere erfaringer med f.eks. mobning eller overgreb, måden vi tænker på, alder og gener. Det kan være opbakning i familien / vennekredsen, ensomhed osv.

Alle de forhold – og mange flere – er med til at bestemme, om vores nervesystem tolker en situation som farlig eller ufarlig.

Hvordan kan vi påvirke det autonome nervesystem?


I første omgang gælder det om, at vi finder vores egne teknikker, til at få aktiveret det parasympatiske system i meget højere grad, så vores krop kan få ro og komme til at fungere optimalt.

Det kan være en gåtur i skoven, meditation, sang, let motion eller bare at være sammen med dem man elsker, uden at skulle præstere.

Derefter – eller sideløbende – kan man arbejde på at blive mere bevidst om de forhold, der gør, at vores nervesystem opfatter en situation som farlig. Det er nemlig muligt, at overbevise nervesystemet om, at en situation ikke er så farlig.

Men det kræver, at situationen bliver identificeret og bevidstgjort og at man arbejder både kognitivt og kropsligt med den.

Herved kan kroppen langsomt “lære”, at det er en tryg situation, der ikke behøver at mobilisere det sympatiske nervesystem.

Hvis du er blevet interesseret, kan du bl.a. læse meget mere om emnet her:
http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_almen_histologi/nervesystem